telephone54 61 12 50m-t: 9.00 - 16.00, F: 09.00 - 14.00

Valg af madras

HVAD SKAL DU OVERVEJE NÅR DU SKAL KØBE EN NY MADRAS?

Når du skal købe en ny madras er det vigtigt at du overvejer følgende:

  • Alle typer madrasser – skum-, latex-, spring- og boxmadrasser – fås i forskellige hårdhedsgrader og prisniveauer.
  • Udgangspunktet for valget af en ny madras er det foretrukne materiale, f.eks. fjedre eller skum, samt den foretrukne hårdhedsgrad.
  • Det er vigtigt, at madrassen gi'r den rigtige støtte.
  • Når du ligger i sengen, skal madrassen støtte rygsøjlen i en neutral position.

Derudover er valget af madras kun et spørgsmål om personlige præferencer. Hvis et par skal dele en seng, bør de prøve madrassen sammen.

Den person, der skal sove på madrassen, skal være den, der prøver den (også børn), så det sikres, at de får den rigtige komfort.

HVAD ER HÅRDHEDSGRAD?

Hårdhedsgraden er den følelse af fasthed en madras har. Hårdheden bestemmes af fjedrene eller skum-/latexkernen kombineret med madrassens toplag.

Følelsen af fasthed er subjektiv og varierer fra person til person og fra kultur til kultur.

For nogle føles latex- og skummadrasser mere faste end springmadrasser på grund af skummet og latexens densitet.

Derfor er det vigtigt altid at prøve madrassen ved at ligge på den, før du køber den.

HVAD ER KOMFORTZONER?

En komfortzone er et område i en madras, som har en anden fylde, dybde eller hårdhedsgrad end resten af madrassen, så der opstår forskellige bløde eller faste zoner. Komfortzoner afhjælper tryk i de områder, hvor der er brug for det, især ved skuldre, ryg og hofter.

Zonerne støtter også svajet i lænden og rygsøjlen og gi'r en mere behagelig søvn, hvor du vender og drejer dig mindre.

Springmadrasser som har mange forskellige zoner i madrassen, støtter kroppen endnu bedre end andre springmadrasser. Der laves blødere zoner ved blandt andet skuldrene og hoften, og en fastere zone ved lænden. Flere springmadrasser og boxmadrasser har 5-7 zoner, og de vil ofte føles meget behagelige at ligge på.

FIRE TING AT HUSKE PÅ NÅR DU SKAL VÆLGE MADRAS:

Type Boxmadras, skummadras, latexmadras eller springmadras.

Størrelse Madrassen skal minimum være 10 cm længere end din højde, og hvis man sover med en partner, skal madrassen være mindst 140 cm bred.

Fasthed Medium eller fast madras. Hvis du sover med en partner kan det være, at I skal have forskellig fasthed.

Komfort - Du ved bedst, hvordan madrassen føles for dig, så brug 5 minutter på at prøve vores madrasser, og lyt til din krop.

Prøv med forskellige topmadrasser, og mærk de forskellige komfortoplevelser.