• 100 nætters prøve
  • Gratis levering
  • Specialmål og skræddersyede løsninger

100 nætters prøve

Når du køber en seng hos Bedz, har du altid 100 dage til at vurdere, om sengen er den rigtige for dig. Hvis ikke, kan du altid bytte den.

Gratis levering

Vi tilbyder gratis og hurtig levering på alle ordrer i hele Danmark. Vi tager tilmed din gamle seng med retur, hvis du ønsker det.

Specialmål og skræddersyede løsninger

Hvis du skal have specialmål på hynder eller andre skræddersyede løsninger er du mere end velkommen til at kontakte os.

BEDZ tilbyder skum på mål til enhver specialopgave. Vi har egen fabrik, hvor vi udfører opskæring af alle vores skumkvaliteter, hvorfor vi kan levere skum efter mål og efter skabeloner, der opfylder de fleste af dine ønsker. Uanset projektets størrelse forhandler vi skum på mål, der kan anvendes til stort set alle tænkelige formål.

Leder du efter skum til madrassen, sengen i sommerhuset, hynden til bænken i køkkenet eller til den nybyggede sofa i alkoven, så kan du finde det her hos os. Vi har et bredt udvalg af flere skumtyper i gode kvaliteter, hvor vi skærer efter dine mål, skabeloner og unikke ønsker. Hos BEDZ har vi skum til dig, der elsker at lave tingene selv – og endda til fornuftige priser, hvor alle kan være med!

Skum i luksus kvaliteter med lang levetid

I vores sortiment af skum, finder du forskellige skumtyper, som hver især har deres fordele alt efter hvad du skal bruge skummet til og i hvilken sammenhæng. Der er nemlig stor forskel på om du skal bruge  skum til madrasser og sofahynder, skum til børnesenge, skum til ryghynder, eller skum til stolesæder og hynden til bænken eller vindueskarmen.

Vi forhandler naturligvis skumgummi i den bedste kvalitet med lang levetid, hvilket også er grunden til at alt vores koldskum og polyether skum produceres i Danmark eller  Europa. På den måde kan vi være sikre på at kunne opretholde den høje kvalitet, som BEDZ står for. Når du køber skumgummi efter mål hos os, er du derfor altid garanteret at få ordentlige skumprodukter, som kan holde i mange år.

OEKO-TEX® skum – en allergivenlig løsning

Vores skum er OEKO-TEX® certificeret, hvilket vil sige, at det er fri for sundhedsskadelige stoffer og samtidig er allergivenligt.

Vælg det rigtige skum til dine hynder og madrasser

Når du skal vælge skum til dine hynder og madrasser, findes der flere forskellige valgmuligheder.

Kvaliteten eller hårdheden på skum angives dels i vægtfylde i kg (dette betyder at en 38 kg koldskum vejer 38 kg pr kubikmeter), og dels i Newton. Disse to betegnelser beskriver tilsammen hårdheden og elasticiteten på skummet. Jo højere kg-tal, jo mere fast vil skummet som udgangspunkt være.

Desuden er der forskellige typer af skum, som også kan forskellige ting.

Skumkvaliteter vi lagerfører til hurtig tilskæring og levering:

  • 25 kg – Hårdhed: 145 Newton – Polyetherskum
  • 35 kg – Hårdhed: 175 Newton – Polyetherskum
  • 32 kg – Hårdhed: 130 Newton – Koldskum
  • 36 kg – Hårdhed: 150 Newton – Koldskum
  • 50 kg – Hårdhed: 200 Newton – Koldskum
  • 50 kg – Hårdhed: 270 Newton – Koldskum

 

  • 50 kg – Hårdhed: 110 Newton – Pantera® 100 Superkoldskum
  • 50 kg – Hårdhed: 140 Newton – Pantera® 130 Superkoldskum
  • 50 kg – Hårdhed: 170 Newton – Pantera® 150 Superkoldskum
  • 50 kg – Hårdhed: 200 Newton – Pantera® 170 Superkoldskum

Uanset om du skal bruge skum til boligen, båden, sommerhuset eller campingvognen, så kan du finde det her hos BEDZ.

Koldskum 

Koldskum er en skumtype med stor elasticitet og god komfort. Den er formstabil og brandhæmmende. Vi fører koldskum til både voksne og børn. Vi anbefaler koldskum til sofaen, sengen, stolen, båden og alle de steder, hvor der ønskes en høj sidde- og liggekomfort og en lang holdbarhed.

Lidt om de forskellige kvaliteter / hårdheder:

Hvilken kvalitet du skal bruge til netop din madras eller hynde afhænger af flere forskellige ting. I det følgende kan du få en ide om hvad vi normalvis anbefaler at de forskellige kvaliteter kan bruges til, men det er ofte en glidende overgang hvornår man går fra en kvalitet til en anden, og afhænger også af dine personlige præferencer. Nogle foretrækker at sove på en blød madras og nogle foretrækker at sove på en meget fast madras – derfor kan det være en stor fordel for dig at besøge vores forretning for at prøve de forskellige kvaliteter inden du bestiller. Der er ikke et rigtigt svar på hvad der er bedst.

Skum føles fastere jo tykkere man laver hynden eller madrassen. Derfor har tykkelsen på din hynde eller madras også betydning for hvilken kvalitet du skal vælge.

Hvis du ønsker at bestille skum på specialmål, så gør dig meget gerne nogle tanker om, om du ønsker noget blødt eller mere fast at sidde/ligge på, hvad du synes vil se pænest ud i forhold til tykkelsen, og evt. hvilken tykkelse der vil være ideel i forhold til siddehøjden på dit møbel – bænk, hjemmebygget sofa eller alkove.

32 kg. koldskum: Vores mest benyttede skum til madrasser til mindre børn. Blødere kvalitet med god komfort og lang levetid. Vi anbefaler typisk denne kvalitet til sovemadras til små børn, fra de er helt nyfødte og op til skolealderen.

36 kg. koldskum: Mellemfast og meget bredt anvendelig kvalitet. Rigtig fin kvalitet til sofahynder og lignende i en tykkelse på 10-12 cm. Den mest solgte kvalitet til madrasser til sengen – velegnet til hverdags-sovemadras til voksne og større børn fra en tykkelse på 9 cm.

50 kg. koldskum: “Hvid”: Luksus-skumkvalitet til hynderne i sofaen eller din daybed. Er fastere end 36 kg og kan derfor bruges hvis man ønsker lidt tyndere hynder til sin sofa eller lænestol, eller hvis man bare foretrækker noget mere fast. Vores mest anvendte kvalitet til daybeds i f.eks. tykkelserne 9 og 10 cm.

50 kg. koldskum: “Blå”: Fin komfort selv i 2 og 3 cm. tykkelse. God til tynde stolesæder og bænkhynder. Bliver meget hård at sidde og ligge på, når vi når op i tykkelser på 7 cm og tykkere.

Egenskaber ved koldskum:

  • Stor elasticitet og høj komfort
  • God bæreevne, formstabil og holdbar i mange år
  • Brandsikker uden brug af halo generede brandhæmmende midler
  • Åndbar, så den ikke føles varm at ligge på

Polyetherskum 

Polyetherskum er kendetegnet ved høj rivstyrke og vejer betydeligt mindre end koldskum. Vi benytter polyetherskum til ryglæn/rygstøtter, lændepuder, pøller, puffer, og projekter som sengegavle eller en babynest.

Polyetherskum bliver hurtigere blødere ved brug end koldskum gør, men kan sagtens med fordel anvendes til f.eks. ryghynder, da man ikke slider på dem på nær samme måde som man gør ved sædehynder.

Bestil skum efter dine mål hos BEDZ  – send os en mail!

Hos BEDZ kan du bestille skum efter mål. Vi har over 50 års erfaring i branchen, så har du brug for vejledning i valg af det rette skum til dit projekt, yderligere information om skabelon, syninger og ryghynder eller har du spørgsmål til vores brede udvalg af møbelstof til betræk, er du altid mere end velkommen til at kontakte vores dygtige medarbejdere i kundeservice.

Ring direkte på telefon +45 54 61 12 50 eller skriv til os på hello@bedz.dk, hvor vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt.

Enestående køling

Vores perforerede skum og ventilerende PUReCORE systemer™ sikrer effektiv køling gennem hele søvnen.

Enestående støtte

PUReCORE Foamsystems™ og PUReCORE Springsystems™ fra Nordic Foam Group holder din rygsøjle lige hele natten – slip for smerter og ømhed.

Enestående søvn

Du opnår en mere uforstyrret søvn – vågner veludhvilet, med masser af energi og klar til at præstere dit bedste.